Vi skal hjælpe andre lande med at sænke deres CO2-udledninger. Vi får mere for pengene ved at hjælpe andre lande med at tage de første landvindinger mod klima-neutralitet end ved at fjerne de sidste CO2-molekyler fra den danske luft.
Vi bør bruge indtjeningen fra salget af CO2-kvoter til investeringer i elnettet som hungrer efter en opgradering efter mange års svigt. Staten skal desuden i højere grad tillade og inventivisere, at private aktører opretter og driver vindmøller, de kan gøre det meget hurtigere og mere effektivt end staten kan.
I Danmark bør vi også investere i atomkraft. Atomkraft er, sammen med vind-, vand- og solenergi en af de mest sikre energikilder overhovedet. Derudover er effektiviteten helt i top, mens mængden af affald er nærmest ikke-eksisterende for moderne reaktorer.